Indbrudsstatistik

Læs mere her: Alarmsystem, Boligalarm.

Forebyggelse kan reducere antallet af indbrud

Forsikring & Pension ønsker at bidrage til at forebygge indbrud i Danmark og indgår derfor i samarbejde og dialog med politikerne, politiet, borgerne og andre private og offentlige aktører.En af de aktører er Det Kriminalpræventive Råd, som bl.a. har undersøgt, hvad der forebygger indbrud og derved nedbringer antallet af indbrud. De peger på fire centrale indsatser, som har størst effekt til at forhindre indbrud:

  • Indbrudssikring af boliger
  • Overvågning af boliger
  • Opklaring af indbrud
  • Begrænsning af hælermarkedet og derved en reduceret mulighed for videresalg af stjålne genstande

Indbrudssikring handler om en såkaldt skalsikring af boligens ydre skal, det vil sige døre og vinduer. Indbrudssikring af boliger er den mest effektive metode til at forhindre indbrud. Det viser erfaringer fra Holland og Storbritannien, hvor man bl.a. har certificeringsordninger for indbrudssikre hjem og lovkrav om indbrudssikring i nybyggede boliger. I Holland har man bl.a. oplevet en halvering af indbrud i de boligområder, hvor man har indført indbrudssikre døre og vinduer. Forsikring & Pension arbejder på at få indført en certificeringsordning i samarbejde med Trygfonden og Realdania, som en del af deres indbrudskampagne Bo Trygt.
Overvågning handler om, i hvor høj grad ens bolig er synlig for omverdenen og dermed, hvor let tyven har ved at få ’arbejdsro’. En effektiv måde er at skabe synlighed fra de omkringliggende omgivelser, så forbipasserende kan se, hvis en tyv lusker rundt. Nabohjælp er ligeledes en central del af forebyggelse af indbrud, og derfor bakker vi også op om Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råds indsats Nabohjælp.

Flest indbrud på Sjælland og i Syddanmark

Går man ind og kigger på de enkelte regioner, er det tydeligt at se, at der bliver begået flest indbrud på Sjælland samt i region Syddanmark ift. antallet af indbyggere.

Beskyt din lejlighed:

Lav testen HER  for at se hvis din lejlighed har muligheder for forbedringer.