Alarm

Din nye privatalarm fra LOCKON er en online alarmcentral, der beskytter personer og boliger, holder dig fuldt informeret, og giver dig kontrol over sikkerheden i hjemmet.

Din bolig bliver overvåget året rundt med en unik kombination af alarmudstyr i boligen og LOCKONs services. Aktiviteter bliver registreret med det samme, og du får straks besked om, hvor og hvornår alarmen er gået. Du kan altid gå ind i alarmoversigten på dit online kontrolpanel og se alle alarmer, der er gået i boligen.

Der kan tilsluttes op til seks kontaktpersoner, som hver især kan modtage alarmbeskeder pr. sms, e-mail og telefonopkald.

Læs venligst denne brugervejledning Her, inden du aktiverer alarmen. Den indeholder vigtige informationer om den daglige brug af alarmsystemet, og om hvordan du får mest muligt ud af det.

Det kalder vi det

ID nummer: Et 6-cifret nummer, som er unikt og registreres af LOCKON, når du har købt og opsat din alarm.

Centralenhed: Din fysiske alarmcentral i boligen, hvor internettet er tilsluttet, og sirenen er indbygget.

Kontrolpanel: Dit online kontrolpanel, som du logger dig ind på via www.lockon.dk. Her kan du slå alarmen til og fra, tilføje brugere og kontaktpersoner, styre indstillinger mv. Eller du kan logge dig ind ved dette link: Klik Her

Brugere: De personer, som har adgang til dit online kontrolpanel og centralenheden. Samt har egen kode til betjeningspanelet eller en fjernbetjening til alarmen.

Kontaktpersoner: De personer, som du har udvalgt til at modtage alarmbeskeder, hvis alarmen går i din bolig. Det er din Nabohjælp.

Forsiden på det online kontrolpanel

Slået til: Alarmen er slået til, og alle sensorer er aktive.

Slået til – hjemme: Alarmen er slået til med hjemmeindstilling, hvor valgte sensorer er slået fra. Man vil typisk slå udvalgte rumsensorer fra, så man kan være hjemme og bevæge sig i dele af huset uden at aktivere alarmen.

Slået fra: Alarmen er slået fra. Røg- og vandsensorer er altid aktive. Panikalarmen kan også stadig aktiveres via fjernbetjening, vedhæng eller betjeningspanel. Panikalarmen slås fra ved at indtaste PIN-koden på betjeningspanelet.

1. Dit online kontrolpanel

Kontrolpanelet er din online alarmcentral, hvor du kan slå din alarm til eller fra, se alarmhistorik og detaljer om alarmen, oprette pinkoder og nabohjælp samt ændre på alarmindstillingerne.

Sådan får du adgang:

1. Gå ind på lockon.dk og log ind på dit online kontrolpanel. eller klik her

2.Hvis du benytter Lockon.dk – Klik på Log ind i venstre hjørne.

3. Indtast dit brugernavn og den adgangskode, som du oprettede, da du købte alarmen.

4. Klik på dit brugernavn, og der kommer en menu op, og vælg nu “Min alarm”, og du viderestilles nu til dit online kontrolpanel (Hvis ikke du viderestilles til et nyt vindue/fane, kan det være fordi din computer blokerer for pop-up. Dette kan ændres i indstillingerne i din webbrowser).

1.1 Slå alarm til og fra via hjemmet, nettet eller sms

Der findes forskellige måder at slå alarmen til og fra på:

1. Hjemme: Slå alarmen til eller fra med betjeningspanelet eller fjernbetjeningen.

2. Online: Du kan også styre din alarm via dit online kontrolpanel (forsiden).

Alarmen kan være slået til med to forskellige indstillinger – Slået til og Slået til hjemme. I Slået til indstillingen, er alle dørkontakter og rumsensorer slået til, mens du i Slået til hjemme-indstillingen kan vælge at lade udvalgte dørkontakter eller rumsensorer være slået fra. Slået til hjemme-indstillingen bruges oftest om natten, hvor man kan lade udvalgte rumsensorer være slået fra.

Vær opmærksom på, at hvis du bruger betjeningspanelet til at slå alarmen til eller fra, skal du bruge en gyldig 4-cifret PIN-kode. Hver bruger skal have en unik kode. Du vælger selv koderne, og de skal registreres på dit online kontrolpanel.